DT / Danseteater

Optagelse …

Undervisning med metoder og træningsformer fra dans, teater og performance

Vi søger elever, der har interesse for scenekunst - og som har erfaring med teater, dans og performance. På DT optager vi elever, der formår at engagere sig disciplineret og målrettet i den daglige undervisning. På kurset får du et bredt og realistisk indblik i, hvad der kræves som scenekunstner, og du afklarer dit ståsted i et mangfoldigt teaterlandskab.

Vi hylder diversiteten i en elevgruppe - vi tilstræber at sammensætte et hold med elever med forskellige faglige baggrunde. Vi mener, der ligger et stort fagligt potentiale og inspirerende dynamik i forskelligheden.

Vores mål er at uddanne elever, der kan arbejde kreativt, konstruktivt og kritisk. Herunder at kunne samarbejde med andre med rummelighed og respekt.

På kurset tilegner du dig færdigheder, indsigt og afklaring, der giver dig mulighed for at søge beskæftigelse eller uddannelse inden for en af fagets mange forgreninger:

Kunstnerisk
Skuespiller, danser, performer, koreograf og instruktør
Pædagogisk
Formidler/underviser hvor teater, dans, krop og bevægelse indgår
Organisatorisk
Planlægning og afvikling af kunst- og kulturbegivenheder, projektleder, instruktørassistent, teatervidenskab

Hvad laver du efter du har gået på DT?

Vores erfaring:

  • Du søger optagelse på vores Ti Ugers Kursus  eller TRIO kurserne - læs mere her: TUK eller TRIO
  • Du søger ind på en af uddannelserne på Den Danske Scenekunstskole.
  • Du søger en på en skole i udlandet. Vi har løbende elever på skoler i Frederiksstad, Berlin, Amsterdam og andre byer.
  • Du søger ind på Teatervidenskab eller Dansens æstetik og historie på Kbh´s Universitetet eller Performancedesign på RUC
  • Du laver din egen teatergruppe sammen med andre elever fra skolen.
  • Du vender tilbage til det uddannelsesforløb/arbejde, du havde orlov fra.

 

Gennem de løbende evalueringer og samtaler hjælper vi dig med at træffe beslutninger om tiden efter DT.

Udtalelser fra tidligere elever

Mohamed

Et år på DT har gjort vidunder for min udvikling som menneske og som scenekunstner. Når man er ved enden tænker man altid tilbage på begyndelsen. Jeg startede som en dreng med meget lidt viden omkring det at lave teater. Det kunne da umulig være hårdere end det jeg allerede havde oplevet. Sikke en naiv tanke.

Alt var nyt. Alt fra opvarmningen til skuespiltræning, karakter arbejde, improvisation, kontakt improvisation, sang, dans og teori osv. og videre.

Det eneste jeg havde lavet indtil da og som jeg er stolt af var en amatørforestiling på Betty Nansen teatret og 8 stand up optræden rundt i København og en enkelt i Hjørring. Så jeg anede intet om de forskellige skuespil og danse teknikker eller min egen krop for den tagets skyld. Hver dag blev jeg sammen med de andre kursister ramt af massiv information. Pouls kommentar til dette var altid...

Pouls kommentar til dette var altid: ”Du skal ikke se sådan på mig”.

Det var selvfølgelig ikke ondt ment. Han vil bare have at jeg skulle være mere nede i min krop frem for mit hoved. Han synes, at jeg så forskrækket ud men i virkeligheden lyttede jeg bare. Jeg synes virkelig, at det til tider var hårdt og frustrerende. For igennem det hårde arbejde fik jeg en bevidsthed omkring mine vaner, adfærd, ambition og relation til andre mennesker og det var fan’me hårdt.

Men der var kun en ting at gøre, nemlig at blive i det. Erkende at det der sker, er vigtigt og nødvendigt selvom det nogle gange ikke føles rart. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men det virker og der er kun en vej og det er fremad.

DT er for mig det sted hvor jeg blev voksen. Hvor jeg fik en arbejdsdisciplin og en seriøsitet omkring faget og min egen tilværelse. Hvor jeg igennem min og andres hårde arbejde blev klogere på mig selv. Hvor jeg fik mod til at stille de rigtige, og svære spørgsmål og hvor jeg lærte værdien af hårdt arbejde og den glæde og tilfredstilelse der følger.

Jeg kunne ikke være mere beæret over at have gået på DT. Sikke en fantastisk start på "the long and winding road" også kaldet livet.  Min optagelse på skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2012 vil ikke have været muligt for mig uden det ene år på DT. Jeg siger tak for nu og vi ses på den anden side.

My

Jeg fandt frem til skolen, fordi jeg havde lyst og brug for at finde et sted ,hvor jeg kunne få lov til at udforske min krop og undersøge hvad den er i stand til.

Og det må man sige man får lov til på DT.

Gennem fantastiske øvelser og fordi rummet er til det her. Rammerne er sat, men det hele starter inde i én selv og derfor kan man komme alle mulige forskellige steder fra og stadig starte fra et sted inde i sig selv og fra ens eget udgangspunkt. Det er noget der kræver (fortsat) øvelse og mod, men DT er et godt sted at starte eller fortsætte med en sådan rejse :) "

 

Nadja

Mig selv. Det er det, det er. Det er mig selv, jeg har lært at kende, da jeg gik på DT.

Da jeg startede på DT i 2005, anede jeg ikke, hvad det egentlig var for et kursus, jeg skulle til at begynde på. Jeg vidste, at det var noget med teater, noget med dans og kroppen. Men jeg kunne ikke danse. Hverken den ene eller anden slags. Heldigvis var det ikke væsentligt. Det væsentlige var, at jeg havde lyst til at kaste mig ud i alt det nye.

Undervisning hver dag fra 9-15, hvor størstedelen var med fysisk aktivitet, var som en åbenbaring for mig. DT var den geniale kombination af fysik og teater. Der lærte jeg, at en hård omgang boksetræning er den ideelle opvarmning til tekstarbejdet. At man sammen to og to kan skabe fysiske sekvenser der fortæller en tydelig og ofte rørende historie. Og at teater og bevægelse supplerer hinanden og tilsammen fungerer som en uudtømmelig idetank, der er rigtig nyttig i forbindelse med f. eks improvisation, tekstarbejde og iscenesættelse...

Derudover lærte jeg tusind nye ting om mig selv. Jeg lærte at udfordre mine egne grænser fysisk. Pludselig kunne jeg stå på hovedet og lave mærkværdige løft med mine medkursister. Jeg fik ømme muskler og senere større muskler. Og langsomt mærkede jeg, at jeg kunne danse.

Det handlede jo egentlig bare om at bevæge sig og være nysgerrig. Efter et år på DT havde jeg fået adgang til en legende let måde at lave teater på.
Og jeg havde fået en kropsbevidsthed, der har gjort, at jeg den dag i dag kender, de signaler min krop sender og stoler på dem

I dag laver jeg teater i flere forskellige konstellationer. Med teatergruppen Kaliber8 er det især det forestillinger med det fysiske, visuelle og poetiske vi producerer. Lidenskabsministeriet er en musikalsk og poetisk duo, hvor jeg ud over at optræde, blandt andet skriver poetry slams og iscenesætter.

Til daglig læser jeg retorik på Københavns Universitet. Derudover har jeg forskellige små jobs, både på teatre og i erhvervssammenhænge, hvor jeg blandt andet er ansat som skuespiller i kommunikationsfirmaet Supernavigators.

Der er ingen tvivl om, at det år jeg brugte på DT har været med til at give mig en retning i forhold til, hvilken slags teater jeg ville lave. Det har givet mig modet, som det kræver og ikke mindst lært mig vigtige ting om mig selv, som jeg ikke ville være foruden i dag.

Nanna

Jeg startede på DT, fordi jeg ville prøve at undersøge den fysiske side af arbejdet som skuespiller. Jeg havde ingen erfaring som fysisk spiller, men ville prøve noget nyt, og jeg havde brug for at starte et sted, hvor jeg kunne få et frirum fra optagelsesprøver til skuespilskolerne.

Det fik jeg på DT, her fik jeg lov til at fordybe mig koncentreret i det arbejde, som jeg sådan brændte og kæmpede for at komme i gang med.

På DT blev jeg kastet ud i intensivt arbejde med mig selv kropsligt og jeg fik i den grad et nyt syn på det fysiske arbejde som skuespiller.

På DT er der er et rum, hvor du kan lære og få hjælp til at skabe dine egne ting og dit eget udtryk. Også at finde nye veje, som ikke altid er den lige vej med skoler og optagelses prøver.

Efter et år på DT fik jeg mod, lyst og især redskaber til at gå i gang med mine egne projekter. Hvilket jeg ikke vidste.. hvor meget jeg brændte for, før jeg startede.

Efter et par år ude fra DT, kom jeg ind på Århus skuespillerskole hvor jeg går nu, og jeg bruger stadig mange guldkorn fra lærerne på DTog ting jeg lærte i arbejdet på DT i den undervisning jeg får nu.

 

Sigrid

Hvis jeg ikke var landet lige der i baggården på Øster Farimagsgade 16B, lidt spontant i efteråret 2011, så aner jeg ikke hvordan min verden ville se ud i dag. I hvert fald meget anderledes.

Når jeg ser tilbage på mine arbejdsnoter fra min tid på DT, ser jeg temaer, jeg stadigvæk arbejder med i dag.

Hvad er en krop i tid og rum og hvordan skaber jeg mening eller ikke mening fra det værktøj som er min krop.
Det er ikke kun de ting jeg lærte i “klasseværelset” der har vist sig at være de vigtigste for mig i fremtiden. Det er lige så meget det miljø, der er skabt i det øjeblik, vi er der sammen. Det jeg sætter så stor pris på at have oplevet der, er at have mulighed for at arbejde med en vid skare af folk, der kommer med alle mulige baggrunde og af alle mulige forskellige årsager.
Der bliver skabt et trygt rum for os at skabe og lære i. Jeg ser DT som et sted, man....

kan gøre til sit eget. Jeg ejede det DT, jeg gik på, det var nok meget anderledes end nogle af de andres, men de ejede deres og det gør at DT får en stil og er en skole, der er villig til også at ændre og udvikle sig i forhold til de studerende der går der.

Det er som om jeg blev den, som jeg lægtes mest efter. Fordi der var rum til at jeg kunne være den jeg var på det tidspunkt. Det lyder som en frygtelig kliché, men det er alligevel dem vi holder mest af at dyrke.

Jeg synes DT skal kunne det som ingen andre skoler kan.Tilbyde et sted der er en institution i forbindelse med andre, men samtidig beholde sig eget særpræg. Det skal være et sted, hvor undervisere og studerende har ro til at finde den vej, de skal gå ned af i fællesskab sammen med en masse andre mennesker, som måske skal noget andet, men som har interesse i at finde frem til, hvad kunsten kan bidrage med i deres liv.


   

Simon

Hej ! Mit navn er Simon Beyer-Pedersen og uddannet fra Skolen for Moderne Dans v/Statens Teaterskole 2009 og lever idag som freelance danser. Som alle andre gode historier starter min også med kærlighed.

Efter et højskole ophold som skuespiller fandt jeg hurtig ud af, at det ikke var min sag.
Dog blev jeg presenteret til en hel ny verden, danseteater. Her blev jeg revet væk i denne fantastiske verden af historier, danse bevægelser og den robuste fysiske kontakt...der stank af manddom!

Dette måtte jeg forfølge, efter højskole opholdet drog jeg til København med min kæreste, her startede vi på samme daghøjskole, “Rytmiske daghøjskole”. Hun på Scenekunst som fysisk skuespiller og jeg på DT Danse Teater.
Det varede ikke længe før det gik op for mig, at det var det jeg skulle resten af mit liv....

Jeg fik lov til at træne/arbejde hverdag i 5 mdr. med grundlæggende tekniker og trin, ud fra der hvor jeg var både mentalt og fysisk. Det gav mig selvtillid og en forståelse for bevægelser.

Som danser i dag er det mere alm. at danseren også skal kunne agere som skuespiller eller bruge sin stemme i en forestilling. Her bruger jeg stadigvæk min grundlæggende viden, som jeg lærte både fra højskolen og DT.

Vi var en gruppe på 8 mit hold. Nogen fik en afklaring undervejs og andre fik afklaring efter DT på hvad de ville.
Dette er hvad nogle af os laver idag:

Maria Kjærsgaard, uddannet Instruktør.
Mare Louise Munkegaard uddannet fotograf.
Camilla Bjaarnø, uddannet tekstil designer.
Anne Wikke, uddannet afspændings pædagog
Sara Qvist, Teater og revy

SOFIE A

Jeg fandt mig et frirum. Et sted hvor jeg fik lov til at eksperimentere og udfordre mig selv, i hvem jeg er som kunstner, performer og menneske.

Bestemt ikke en dans på roser altid og alle dage var bestemt ikke lige sjove. Jeg har flere gange bandet mine lærere langt væk. Jeg har været igennem hele følelsesregistret.  Hadet og elsket alt omkring mig.

Jeg har været fyldt med kaos og kærlighed, vrede og lykke. Alt sammen noget, der har fået mig til at opdage alle de nuancer, jeg nu engang består af.  Og det er det, DT kan.

Det er i grunden fuldstændig lige meget, hvilket udgangspunkt du har når du starter, det handler om, at tage fat der hvor du står og arbejde dig selv rundt derfra.Noget af det vigtigste jeg har fået med mig er,...

at man ikke altid skal elske det man laver, det kan faktisk være federe at gå på scenen med noget, man ikke har forberedt, for at finde ud af, at det er tusinde gange mere interessant. 

DT er et frirum, der hjælper dig, med at gøre op med regler/grænser som vi igennem vores opvækst, har tillært os.
DTs eneste regel: fuck the rules, beskriver det kort og godt.  
Det skal ikke nødvendigvis forstås som anarki og kaos, det handler bare om, at der ikke er en rigtig måde at gøre noget på. (Der er alligevel ikke nogen der interesserer sig for det rigtige.)
Og så simpelt er det.

 


   

Stine

Da jeg startede på DT trådte jeg ind i en verden, hvor det var muligt at arbejde kreativt med krop og bevægelse på fuld tid.

Jeg lærte at arbejde selvstændigt og skabe egne kompositioner –alene og sammen med andre. Ud fra enkle fysiske principper skabte vi et fysisk udtryk, hvor alt er muligt. Jeg erfarede, at jeg ikke nødvendigvis behøvede at kunne lave 5 piruetter på stribe eller strække mit ben så og så langt for at skabe noget spændende.

På DT opstod det interessante udtryk når nogen havde noget på hjerte, havde en klar retning eller en indre motivation med det de gjorde.

Jeg gik på DT i 10 måneder og dette forløb dannede et stærkt grundlag for mit videre arbejde med scenekunst, dans og bevægelse. Jeg blev optaget på Skolen for Samtidsdans, en to-årig uddannelse i Oslo, som jeg går på nu, og jeg har forhåbninger om at kunne arbejde som selvstændig dansekunstner efter endt uddannelse.

DT giver metoder og redskaber til at arbejde selvstændigt kreativt og erfaringerne herfra kan bruges på mange måder og i forskellige sammenhænge efterfølgende. Man behøver derfor ikke at drømme om at blive danser eller skuespiller for at dette kursus skal give mening. Eleverne fra mit hold kom fra forskellig baggrund og med forskellige mål, hvilket bidrog til et spændende dynamisk læringsmiljø.

Et år på DT – kan klart anbefales!